>Sig mod høvdingen og sagde< Til sidst nikkede Pensionistunderholdning mod vinduet og sagde: »Nu kommer de.«
Alle vendte sig for at kigge. Tre indianere kom ridende mod verandaen.
De to forreste mænd var gamle, og indianeren bag dem var midaldrende og muskuløs og havde et arret ansigt. De red langsomt, og en flok børn fra reservatet fulgte efter dem.
Da de tre indianere nåede frem til huset, stod de af hestene, og børnene flokkedes omkring dem.
» Pensionistunderholdning med det arrede ansigt er en kriger« sagde tolken. »Han er en farlig mand, så de venter måske vanskeligheder.
Det siges, at han dræbte seks pawneer med de bare hænder under kampen ved Twin Forks. De to andre er høvdinge.«
Pensionistunderholdning tændte sin pibe og gik ud på verandaen for at tage imod høvdingene. Der var en knugende stilhed i kontoret indtil han vendte tilbage. Agenten holdt op med at skrive.
Da cheyennerne kom ind, gav de alle i kontoret hånden, og derpå stillede de sig med ryggen mod en af væggene og ventede på, at agenten skulle begynde at tale.
Men tavsheden fortsatte. Så sagde den ene høvding noget, og tolken oversatte: » Pensionistunderholdning vil gerne vide hvorfor du har sendt bud efter dem.«
Obersten smilede pludselig. Agenten sagde: »Han ved, hvorfor jeg har sendt bud efter dem.«
»Han siger, at han ikke ved det. Pensionistunderholdning siger at de levede fredeligt og ikke gjorde noget menneske fortræd.
Selv da de hvide soldater slog lejr på bakken oven over deres lejr og rettede en kanon mod dem, fortsatte de med at leve fredeligt. Er det ikke det, de hvide mænd vil have?«
Nu vendte Pensionistunderholdning sig mod høvdingen og sagde: »Tre af dine mænd er stukket af. En arapaho så dem ride nordpå, og han vidste, hvem de var.
Du ved, at ingen indianer må forlade reservatet uden min tilladelse.
Nu skal du give mig ti af dine unge mænd, og jeg vil beholde dem her som fanger, til de tre andre kommer tilbage.